Information om OK-jollen

Hvorfor vælter OK-jollen -og hvordan får man den rejst op igen?

OK-joller vælter, eller kæntrer. Det gør Finn-, Laser-, Europa og alle andre hidsige kapsejladsjoller også. Og en cykel for så vidt.

Man kan spørge hvorfor OK-jollen egentlig vælter. Er det jollen, eller er det vind og vejr, eller er det sejleren?

Svaret er meget klart. Det er for længst leveret af den 5-dobbelte Tour de France-vinder Eddy Merckx. På spørgsmålet om hvorfor han, som den eneste i feltet aldrig punkterede, svarede han : Punkteringer skyldes svaghed og uopmærksomhed hos rytteren!

Det er præcis det samme med OK-jollen. Når den vælter, skyldes det rorsmanden. Han mangler koncentration eller øvelse/træning/rutine, eller måske det hele.

At det forholder sig sådan kan man se illustreret hver gang der er kapsejlads. De forreste vælter aldrig. Hvornår har nogen fx set Jørgen Lindhardtsen vælte? I midten af feltet vælter man nu og da, og nogle af de bageste vælter hele tiden.

Det er en dårlig ide at vælte

Vælter man, koster det placeringer. Er man meget hurtig til at rejse jollen, koster det måske kun en til to placeringer. Normalt er prisen 5-10 placeringer.

Cockpittet rummer nemt mellem 50 og 100 liter vand når jollen er rejst igen. Det tager tid at baile det ud og jollen er ret ustyrlig med den ekstra vægt.

Man kan få testet sin fysiske form, når jollen vælter. Blæser det kraftigt driver jollen tilsvarende hurtigt. Ligger man bare et par meter fra jollen, skal den svømmes op. Med våddragt, jollestøvler, hængebukser og sejlervest får man hurtigt pulsen op og ringe på 190 eller der omkring. Tilmed skal man have fysisk overskud til et eller flere forsøg på rejse jollen. I 12-13 sek./m bliver glad for at se følgebåden.

Hvis den vælter

Før du overhovedet kan gøre dig begreb om at rejse jollen, er der et par ting, der skal på plads.

Inden du sejler ud, skal du sikre dig at sikringerne, der holder masten og roret på plads, er i orden og virker. Ryger masten ud af mastesporet, mens jollen ligger med bunden i vejret, og du så prøver at rejse den, bliver forskibet flået i stykker - mindst. Nøjes du med kun at miste roret, vil jollen af sig selv sejle til Læsø.

Sejlet gør modstand når du rejser jollen. Det er umuligt at rejse den, hvis skødet ikke er slækket helt af. Derfor: Mens du er på vej ned i vandet så slæk skødet, og slæk også skødevogn og ikke mindst bomnedhal, når nu du er igang.

Du skal også bruge sværdet som vægtstang for at rejse jollen. Derfor skal du sørge for, at det er helt nede.

Tre varianter

Er man heldig bliver jollen liggende på siden og er man tilmed hurtig, kan man sætte sig op på kanten og træde ud på sværdet, så kommer jollen op igen. Er man røget i, må man svømme hen under sværdet og rejse jollen derfra. Det er den nemme udgave.

Som regel når jollen at vende rundt så den ligger med bunden i vejret. Det er den mest almindelige, og den mest besværlige variant.

Så er der den ondskabfulde udgave. Det er den hvor jollen gerne vil vende helt rundt, men ikke kan, fordi der kun er 3-4 meter dybt og mastetoppen så spidder bunden. Det kan godt give problemer, afhængig af vind, sø og bundens beskaffenhed.

Hvorfor er det så at den vælter?

Rorsmanden sidder og sover og så er der mindst fire muligheder:

Han har sat bomnedhalet på lænseren ned mod bundmærket, runder mærket og haler hjem til første krydsben. Når han vender til andet krydsben, går det galt. Han har glemt at slække bomnedhalet. Bommen kører nu 5 cm over dækket og så er der ikke plads til rorsmanden. Han vågner på vej ned i vandet.

På lænseren kan man få meget fart på, hvis man gør fire ting samtidig: Slækker helt ud på skødet, gerne til overplat. Trækker sværdet helt op. Slækker bomnedhalet, så agterliget åbner. Krænger jollen til luv. Så går det rigtig stærkt. I den position er jollen hysterisk ustabil - og hurtig - og der er kontant afregning for den urutinerede.

Vendinger på kryds koster tid og placeringer, derfor skal de udføres hurtigt. Man skal hale hurtigt hjem og man skal ligeså hurtigt ud og hænge. Bliver man siddende på hængedækket samtidig med at man haler hjem, så haler man sig selv ned i vandet. Når bomnokken rammer vandet er der ikke mere at gøre. Så vælter man.

Der sejles tæt, når der sejles kapsejlads. Kollisioner, eller næsten kollisioner, hører til dagens orden. I begge situationer mister man ofte kontrollen, og mister man kontrollen over en OK-jolle vælter man i to ud af tre tilfælde. Klassikeren er hidsige bomninger ved slagmærket, hvor jollerne gerne vælter parvis.

Hvordan rejser man jollen?

Jollen er kæntret og ligger med bunden i vejret. Svøm om på luvsiden. Spring, kravl eller hal dig op så du får fat i sværdet. Brug evt. underkanten af bommen som trin. Tag fat så højt du kan og læn dig bagover. Jollen vil begynde at rejse sig. Flyt grebet til det yderste af sværdet. Jollen vil nu komme op så den ligger på højkant og med masten næsten i vandoverfladen. Du hænger nu i begge hænder under sværdet. Kravl op på sværdet. Det er nemmest fra forkanten. Jollen rejser sig nu helt op.

Så kommer kunststykket. Nu skal du ind i jollen og det skal du inden den er helt oppe. Så kan der sejles igen.

Er du ikke hurtig nok risikerer du en omvendt grønlænder-vending. Det betyder at jollen vælter igen, denne gang til luv, hen over dig. Det er ikke morsomt.

Man kan ikke lære at svømme ved at læse om det i en bog. Man skal ud i vandet og prøve det. Man kan heller ikke rejse en OK-jolle ved at læse om det. Tag ud en dag hvor det ikke blæser for meget og vælt jollen og rejs den op igen. Efter 5-6 gange er det blevet rutine.

Formanden for OK-jolleklubben, Jesper Petersen, lavede nogle stunts til ære for fotografen under træningssejladserne i Køge i juli, tilmed med en helt nybygget jolle. Ved at klikke på billederne får du en ide om, hvordan en OK-jolle rejses.