Din Mening


Okjolle klubbens debat side, her kan du give din mening til kende:

Navn: Ivan DEN 1322
Husk klubmesterskab i Hvidovre på søndag.
Tilbud til alle der er ramt af arbejde og familie -
kapsejlads i Hvidovre søndag formiddag (lige i kirketiden).
Vi garanterer vind, moderate temperaturer, lys på banen og
en enkelt
A,B og C sejlere er velkomne.
17. oktober 2005 - 16:03   

Navn: Ricky Hansen DEN 1201
Kanon dag på Ebeltoft Vig.

10 OK joller med halvgamle mænd kæmpede bravt på Steen Møll's trekant baner. Vejret var høj sol og vinden var let springende 3-4 sekundmeter. Samlet var det de dyre drenge som tilsidst havde fået færrest point. 1 plads til Fritz Banner, 2 plads til Per Trolle i hans viceverdensmester jolle og 3 plads til Rene´ Johansen i hans fine nye Delf.
Stort tillykke til dem. Med til historien hører også at Dogfighting Berta 1201 var på vigen for første gang i efteråret og hun tæskede derudaf, så materiale sejlerne fik nervøse trækninger. Ja sådan en god gammel Henriksen med blød alu og lydløst Green det rykker på sådan en dejlig efterårs dag.
I klubhuset blev verdens situationen ordnet med øl og karfofler til. Det er altid dejligt at få tingene på plads når mænd snakker uden indflydelse fra hunner. Kontant, plat og lummert.

Med sejler hilsen

Ricky DEN 1201 Dogfighting Berta
15. oktober 2005 - 19:10   

Navn: Jesper Andersen DEN 1140
....lyder godt med 5 joller i Hvidovre...... men nu er det jo ikke alle der kan komme og sejle "midt på dagen" kl. 16 !...vi er jo ikke alle skole-lærere og folkepensionister ...... Vi vil have lys på banen og sejle når børnene er lagt iseng ved ca. 21 tiden
15. oktober 2005 - 17:40   

Navn: Ivan DEN 1322
Fem joller på Valbyhavet idag.
Med start 30 meter for molehodet kunne ingen klage over for langt ud til banen. Vi blev enig om at Valbyhavet er kanon til at træne taktik i springende vind.
Hvor bliver alle vintersejlerne af? er det stadigt for varmt til at sejle jolle?
Vi sejler igen tirsdag kl. 16 - alle er velkommen.
15. oktober 2005 - 16:18   

Navn: Ricky Hansen DEN 1201
Ja, så er der syn for sagen.

Nok er jyder lidt tunge idet, men effektive det er de.

Nu har I københavnere optaget dette forum med vintertrænings kavleri i flere dage. Lær nu lidt af jyderne.

Et møde og en mail, så er den pot ude.

Godt gået Ebeltoft.

Ricky DEN 1201 Dogfighting Berta
14. oktober 2005 - 22:07   

Navn: Tommy Nordfalk DEN 1341
Vintertræning

Talte med Lind i går aftes og Jesper Petersen her til morgen.

På det grundlag ser det nok således ud:

Vi koncentrerer kræfterne om SKB, inklusive Steen som klassetræner, med egenbetaling, tilskud fra OK-klubben og tilskud fra DS, som vi så skal søge om.

I SKB er det Michael Thorup (tror jeg han hedder), der står for arrangementet og ham har Lind kontakt med. Steen ringer forhåbentlig til Lind i løbet af dagen.

Det skal nok falde på plads.

TN
14. oktober 2005 - 10:38   

Navn: Visler
1. Hvis bestyrelsen eller andre forventer seriøst respons fra medlemer om de ønsker at deltage i vintertræning så brug mail listen eller lav et rigtigt indlæg

2. Det kan ikke koster mange kr ekstra hvis 6 OK'er ønsker at deltage sammen med OL (eller andre sejlere). Det må selv DS da kunne fatte.

3. Hvorfor for skal de lige pludseligt være så kompliseret at vintertræne ? Jeg ved da at næsten alle kan sejle en dory (og evt. smide nogle mærker) og vha en kalender kan der nemt laves en turnus ordning. Jeg har personligt (sammen med andre) skaffet penge til HVS så der findes en dory. (det er faktisk ikke klubben der har betalt den eller f.eks. landevejs traileren).

14. oktober 2005 - 10:18   

Navn: Kaptajn Bob Den 1265
Hej Tommy! Nu skal vi ikke afskrive en interesse baseret på hvilke tilkendegivelser du evt. måtte have fået via dette forum, som ivrig læser af dette forum er det faktisk gået mine øjne forbi at vi har skullet melde os til hos dig. Jeg skal ikke kunne sige om jeg er en dårlig læser, men det kunne tænkes at jeg ikke var den eneste der ikke havde luret at man skulle "melde" sig til hos sekretæren. Så lad os klappe hesten lidt og være optimistiske.
Det virker umiddelbart lidt hovedløst at droppe Vallensbæk, da vi her har en klub med nogle søde og hjælpsomme medlemmer, der sidste år bakkede op omkring vintertræningen.
mvh Bo
14. oktober 2005 - 09:50   

Navn: Fritz DEN 1331
Imens de snakker på Sjælland har vi i Jylland besluttet at vintertræne fra Ebeltoft.
10 joller har givet tilsagn om at deltage. Vi laver ugentlig tilmeldning via e-mail eller nettet, så man senest onsdag ved hvor mange man bliver den kommende lørdag.
Jobbet i føljebåden vil gå på omgang mellem de tilmelde joller. Når Sten Møll har tid vil han overtage jobbet.
Vi indfører egenbetaling, så vi derved kan spare op til en prof. træner i foråret. Vi kan måske også få lidt tilskud til en træner fra OK klubben (Det må være vores tur)
Alle der vintertræner kan få deres joller ind i jollegården, andre joller som ikke sejler må af-mastes og ud af gården.
Vi har aftalt at sejle EM (Ebeltoft mesterskab den 5 nov. 1. start kl.10.30 Henrik fra Netdesign er sponser, så der er ingen startpenge.
13. oktober 2005 - 23:10   

Navn: Troels
Lyder godt du ser på sagen Tommy, men lige en ting. Vi skal stille med vor egen træner i Skb-hundige, og gerne steen christensen, som DS-bredde nok vil betale til. Og så vil jeg kraftigt advare om at træne i hvidovre om vinteren hvis vi vil have bølger. Det tager en halv time at sejle ud i rigtigt farvand og det er for koldt om vinteren.
13. oktober 2005 - 23:09   

Navn: Tommy Nordfalk DEN 1341
Vintertræning

Hej Troels - bestyrelsen gør skam noget ved sagen.

Pr. 13. oktober er der kun 7½ OK-sejlere, der har sagt at de er interesserede: Lind, Michael, Mogens, Anders G., Poul Ckristiansen og dig og mig. Ikke meget. (Om Frank's indlæg her på siden skal forstås som et tilsagn om deltagelse er jeg i tvivl om, men jeg vil helst tro det).

8 tilsagn er næppe det samme som, at der vil være 8 der sejler hver gang. Min vurdering er at gennemsnitsdeltagelsen vil være mellem 50% og 75%, eller en 4-6 stykker, som det ligger nu.

Er der så ikke flere, er der alene af den grund næppe basis for at vi arrangerer noget selv.

Det har hele tiden været meningen at vi ville tage stilling til sagerne, når efteråretsstævnet i Hvidovre er afviklet og vi(Lind og jeg) kommer en afklaring en hel del nærmere i overmorgen lørdag.

Træningen i SKB starter i november, så i den sammenhæng er der lidt tid at løbe på.

Omvendt er der også nogle der argumenterer for, at når der alligevel ligger 25 joller i Hvidovre og de fleste aktive sejler derfra, og kan vi ligeså godt sejle derfra, med eller uden træner, - lyder det.

Hvis Vallensbæk har fået afslag på støtte til Steen, som du skriver, så er Vallensbæk helt ude af billedet.

Altså står vi overfor et valg:

1). Sejlads i Hvidovre uden træner, dvs almindelig vintersejlads som vi kender det.

2). Sejlads i Hvidovre med Steen som træner (hvis han kan og vil), 3 gange i år og 3 gange i 2006, finansieret via brugerbetaling, OK-jolle klubben og DS (Jeg skal gerne opstille et budget og et program som Jeremiassen i DS takker ja til).

3) Sejlads i SKB, også med brugerbetaling, formentlig også med tilskud fra OK-jolleklubben, men uden Steen og uden tilskud fra DS - da de jo allerede har betalt for festen, vil de sikkert hævde.

Det som helst ikke skulle ske, er, at de relativt få aktive splittes op, så nogle få sejler i Hvidovre og nogle få i SKB.

Der kommer mere her på siden desangående efter lørdag.

På bestyrelsens vegne

TN

13. oktober 2005 - 21:42   

Navn: Tommy Nordfalk DEN 1341
Hej Ken

Streameren har vist ikke været i omløb i DK de sidste 3-4 år - og jeg mener at den er af svensk oprindelse, vistnok fremstillet i forbindelse med VM i Båstad (korrigér mig hvis jeg tager fejl). Altså skal du nok forsøge dig via den svenske hjemmeside, hvis der ikke er gevinst her.

TN
13. oktober 2005 - 21:15   

Navn: Troels
Vintertræning hvor -
Gør OK-bestyrelsen noget?

Flere OL-sejlere ser gerne at vi OK-sejlere møder op i SKB-Hundige med Laser og finnjoller, vi skulle ifølge de oplysninger jeg fået i dag, være velkommen til vintertræning der. Jeg har også hørt at Dansk Sejlunions elite-afdeling ikke betaler for Steen og at Vallensbæk har fået afslag på penge til Steen.
- sidste år fik OK-sejlerne penge da der var VM, men hvis der trænes i hundige skb, kan bredde-ds måske støtte penge til steen christensen, men tal med michael jeremiasen, fik jeg afvide af OL-elitechef Michael Staal.
Hvad skal vi. Vallensbæk eller Hundige? Vi kan også lægge jollerne i Vallensbæk og møde OL-sejlerne på fælles bane, sagde en fra DS i dag og så kunne vallensbæk og skb hundige samarbejde. Vi skal under alle omstændigheder regne med at betale noget selv til træning benzin, træner mm. Hvem i bestyrelsen får styr på det her? Jeg har hørt at Jesper Petersen også er ind over i planlægningen. Det må vel være Jørgen lind, Tommy og Bo Teglers fra bestyrelsen der tager affære vælger sted. Måske er det godt at vi træner med oL-sejlerne for at gøre os synlige, samtidig har de diverse trænerbåde hvis ligger og vælter i frost og kulde.
13. oktober 2005 - 21:06   

Navn: Ken Zier Den 1249
Sailing is ok.

Hjæææææælp.
Hvem ligger inde med den kendte streamer med teksten "Sailing is ok"....jeg har spurgt en række ok-sejlere, (men åbenbart de forkerte)
Giv et prej hvis du har en på lager.

Ken Zier
13. oktober 2005 - 21:06   

Navn: Søren Peder DEN981
Om det at bygge OK Joller
se:

http://www.kanakacreekboatworks.com/ok.htm

13. oktober 2005 - 17:30