Din Mening


Okjolle klubbens debat side, her kan du give din mening til kende:

Navn: Kaptajn Bob Den 1312
Efter at have været på bådudstillingen og kigget på grejbørsen hvor der efterhånden er støvsuget for joller, vile jeg gerne sende en lille opfordring ud til dem der har en kapsejladsklar jolle i overskud og eventuelt at sætte den tilsalg(Ingen nævnt ingen glemt). Det er ikke alle nye sejlere der har mod på et byggeprojekt og desuden ville det, for de fleste være en ubetinget fordel at have sejlet en lille smule inden de begraver sig i et byggeprojekt. Husk på at det er nu nye sejlere kan blive sparket igang.
mvh Bo
5. marts 2006 - 21:57   

Navn: Visler
Status efter Bella: Det er "klart" at vi havner i "det kedelige hjørne" i bella. Dem der har flest kr - køber jo de bedste pladser.

Et er at havne i et trist hjørne - et andet er at ikke gøre mere for at gøre det festligt. Måske skulle man snakke om union og høre om det var en ide at "tænke nyt" og arbejde sammen i de forskellige klasser og lave en stor fælles stand - og folk så kunne kigge på hvad de enkelte hylder havde at byde på.

F.eks. kunne man gå igennem en port og først havne i unions område - her kunne man så oplyse om union, forskellen på joller/kølbåde - herefter dele op i kølbåde og joller.. i joller kunne man så dele op i enmand og tomands - dele op igen for folk over 60 kg, over 80 kg osv - så folk nemt kunne finde den klasse der evt. kunne være noget for dem... en stor fælles stand ville formodentlig også gøre det nemmere at lave aktivitet/konkurencer... men det kræver en del mere samarbejde og koordinering end vi normal ser.

5. marts 2006 - 21:57   

Navn: Troels
Velkommen til Henrik Sydsejl i DEN 1265 fra Præstø (vistnok), du lyder med en der har nosser, dem er der altid brug for i OK-klassen. Får er der nok af - vi mangler nogle bukke, jævnfør Foghs skingre Dansk Folkeparti-retorik.

Lindhardtsen, der lige nu er på stand, talte om evt. at mødes lørdag formiddag i Hvidovre og se billeder fra Australien.

Og flot er det at Lind er to dage på stand, han er jo den bedste reklame vi kan have lige nu. Mange, mange er forundret over at Lind bliver toer til VM i Australien.

Og det kunne let have været guld. Lind førte bl.a. 7. sejlads stort, indtil en kæmpe uforudset vinddrejning kom ind over banen, der kostede mange pladser. Og før sidste sejlads førte Nick Craig kun med 1 point over Lind. Havde Lind sejlet på Craig før start i sidste sejlads og fået ham længere ned end nr. 9 var Lind blevet verdensmester.
5. marts 2006 - 15:30   

Navn: Henrik 1265
Hej Tommy,

jeg kritiserer ikke at standen er helt ude bag strandjægerne for jeg er udmærket klar over at standen er gratis, derimod konstaterer jeg at reklameværdien kunne være bedre...

Men måske berører du noget ret essentielt i dit første indlæg. Det vil sikkert være en god ting hvis man starter med at finde ud af hvilken målgruppe af sejlere man vil have fat i:

1.Er det dem der er under 20 år man vil forklare, at det er sjovt at sejle mod folk der kunne være deres bedsteforældre? Hvis det er det, er Bella nok ikke sagen, for der er ikke ret mange yngre besøgende.

2.Er det dem der vil have noget rigtig vildt og synes en 49'er er en umoderne og sløv kasse som bare er for billig at sejle; hvis det er tilfældet, skulle man måske finde en anden udstilling, for du har da ret i at der ikke er meget højteknologi at se i Bella.

3.Eller er det en let aldrende gruppe, der som du selv konstaterer er den meste udbredte i klassen i din artikel "Hvorfor sejle OK". Hvis det er sidstnævnte målgruppe er Bella måske ikke så tosset endda.

I øvrigt kan man da glæde sig over at det ikke er gået lige så skidt som f.eks med Flipperjollen og Solingerne. Dem er der åbenbart ikke nogen med gråt hår og værdifulde mursten der har vist synderlig interesse. Istedet kastede de sig vist over Drage, Finn og OK?

mvh
Henrik
5. marts 2006 - 12:56   

Navn: Tommy Nordfalk
Hej Henrik

Tak for dit svar - og velkommen til OK-jolle klassen.

Så lige en detaille:

Du kritiserer placeringen som værende i "7. kartoffelrække".

At placeringen er i 7. k-række, bagerst i H-hallen, er jeg enig med dig i. Det kan blot ikke være anderledes. Via Dansk Sejlunion får vi standen stillet gratis til rådighed af Bella. Det gør vi kun hvis der er overskydende stande, som Bella ikke kan sælge. På de præmisser er det Bella der afgør, hvor stor en stand vi får og hvor den er placeret. Årets placering er f.s.v. ikke så tosset fordi jollerne kan stå på jollevognene med masterne på uden at røre taget. Det er ikke altid muligt. Kig op. Så vi siger blot pænt tak.
Naturligvis kunne vi være placeret i centerhallen i et overdådigt lysshow. Så skal vi blot betale for det, og det er der ingen penge til i OK-klubben. Dem, der er, vil vi hellere bruge på træningsseancer fx.
Til orientering.

TN

5. marts 2006 - 11:57   

Navn: Henrik 1265
Sikke en gang depressivt bavl Tommy!

Du har da sikkert ret i at OK jollen ikke appelerer til de unge men det er da netop helt fint at der er jolletyper for os gamle tosser med friværdi og flydende sommerhuse. Problemet er måske at der ikke er ret mange unge at appellere til, fordi der er mange alternative muligheder at bruge fritiden på.

OK og Finn tiltrækker andre end helt unge mennesker og derfor er det vigtigt at gøre opmærksom på bådens eksistens. Til gengæld kan udstillingsværdien måske diskuteres når standen ikke ligefrem er hamrende professionelt opsat og placeringen er i 7. kartoffelrække hvor der knap nok er lys... hvis man ikke havde sovet i timen var der måske både lidt reklamer, nogle indmeldingsblanketter til klubben, en invitation til at komme ud og prøve at sejle OK og måske lidt video... eneste positive element var nogle rigtig flinke sejlere som udviste stor imødekommenhed overfor potentielle nye Ok-sejlere.

mvh Henrik
-kommende ejer af 1265, indehaver af et industriproduceret sommerhus med køl, friværdi og i øvrigt ikke 48 men 47 år....
4. marts 2006 - 23:02   

Navn: Tommy Nordfalk
Bella - en død mastodont

Bådeudstilling i Bella - en oplagt ide for OK-jolle klubben. Selvfølgelig skal vi være der og det er tilmed gratis.

Efter at have været der i dagene op til udstillingen og i søndags og i tirsdags og igen idag lørdag, er jeg meget mere i tvivl.

Jeg ser sådan her på det:

85 % af de udstillede fartøjer er motorbåde. De har deres publikum og det er da også dem der er flest af og fred være med det. Men jeg tror ikke der er en eneste motorbådsmand eller -kvinde, der interesserer sig en døjt for en OK-jolle. Vi behøver med andre ord ikke at være der for deres skyld.
Så er der de 15% sejlbåde. Sejlbåde er måske så meget sagt. Jeg ser industriproducerede sommerhuse med køl, som tiltrækker herr og fru friværdi, ingen af dem under 48.
De skal i hvert fald ikke ned i en OK-jolle.

Ikke en eneste ægte kapsejladsbåd med moderne udviklingsprincipper strittende i alle retninger. Det nærmeste man kommer kapsejladsfartøjer er en renoveret Drage, en adstadig Knarr og en et stykke førsteklasses nostalgi i form af en nybygget Meter-båd.
Ingen olympiske jolleklasser - og allerværst, ingen ungdom på Bella. Gråt hår og værdifulde mursten.

I netop den sammenhæng tror jeg ikke at OK-jollen appelerer til noget som helst - bortset fra pensionister, der partout skal fortælle om dengang.

Altså behøver vi ikke være der. Efter min opfattelse.

Hvad synes du?

TN
4. marts 2006 - 20:26   

Navn: Troels
Lind giver autografer
i Bella både lørdag og søndag

- Havemanden ondt i knæene efter træning i hængebænk

øhh, glemte lige at EM, vist ikke lige er noget man bare melder sig til, man skal faktisk udtages, men måske ikke at en person fra bestyrelsen kan fortæller mere præcist om hvor mange vi må stille fra dk i frankrig.

I øvrigt er det weekenden hvor du kan hilse på Jørgen Lindhardtsen på Bella. Han giver autografer mellem 14 og 16 ved OK-standen efter sin flotte VM-sølv. Som lynafleder har han bl.a. selskab af den fem år ældre havemand, alias Frank Englund.

OK-sidens udsendte fik i går et lyninterview med den flittige pensionist Frank H, der bor alene på 4. sal i Valby.

Det handlede om træning i hængebænken.
- Jo, jeg hænger nu tit i bænken, men det gør lidt ondt i knæene. Men nu vil jeg varme mere op og lave strækøvelser inden jeg hænger, siger up-comming-manden, der i år vil udfordre sin klubkammerat Lindhardtsen.

Havemanden vejer i øvrigt 75 kilo og er under 1,75 meter høj, derfor er hængetræningen ekstra vigtig.
4. marts 2006 - 09:34   

Navn: Troels
Skal du til EM i Frankrig i år?

Briten Robert Deaves fra OKDIA, ønsker at vide hvor mange sejlere fra Danmark, der regner med at sejle EM i Frankrig i år. Tænk lige lidt over det. Bo Teglers og undertegnede regner med at deltage. Hvem er ellers på i det franske i juli måned?
3. marts 2006 - 14:15   

Navn: Poul 1277
Bella Center onsdag.

"unk dunk dunk" - "Nej hvor spændende, det ser interessant ud"

Der var ikke mange der gik forbi standen uden at komme hen og banke lidt på Big-jollen og stille interesserede spørgsmål. Det klarede den i øvrigt fint. Hvor mange arbejdstimer ligger der mon i de forskellige udgaver - ca.?
Bruges der West-systemet til de færdigbyggede udgaver?

Standen fungerer godt med caféaraangementet og de tre joller. Det skriftlige materiale der er kommet til er et meget gavnligt indslag. Et videofjernsyn kunne dog peppe det hele lidt op.

Når det er sagt, så var det en lidt sløv hverdag på udstillingen. Jeg mener at det blev oplyst at der havde været omkring 2500 besøgende tirsdag. Jeg talte med 15 - 20 (akademisk) interesserede, men har ikke rigtig fornemmelse af at det var kommende bådkøbere eller OK-sejlere. Der var mange begejstrede lykønskninger til Jørgen, som hermed er videresendt.

Bestanden af sejlere der har haft en OK-jolle, har sejlet OK-jolle, har bygget en OK-jolle, har haft en OK-jolle som drømmejolle, har en OK-jolle liggende på loftet eller ved sommerhuset, er tilsyneladende uudtømmelig, i lighed med de andre år.
En finne fortalte med julelys i øjnene, hvordan han som 5-årig, havde vandret fem kilometer hen ad en strand, for at se de to første Kjølhede-joller, der kom til Finland. Det ville han aldrig glemme.

Praktisk: Hvis I får fat i billetter og parkeringsbillet med det samme (kun én parkeringsbillet?), kan I køre om til udstillerindkørslen (se parkeringsbilletten) og parkere gratis der.

- Og husk så at se Dragonfly Swingwing 920 Extreme i den store hal.

Vh Poul
2. marts 2006 - 08:22   

Navn: Troels
Sidste nyt
havemanden bruger
nu også hængebænk

I erkendelse af at undertegnede hellere træner sine lårbasser på et træningsanlæg i KB på Frederiksberg, har den 66-årige Frank Havemand nu forstået budskabet, hvis han skal slå sin største modstander Jørgen Lindhardtsen.

Første skridt er hængebænken, så OK-klassens tursejler bliver langt bedre til at hænge i over 7 m/sek.
Hængebænken - der tilhører Jesper Andersen og Jesper Strandberg - er altså nu i Valby (undskyld Henrik Green), hvor en af Danmarks flittigste sejlere hænger i ispind i en 30 år gammel hængebænk.

Næste step for Frank H er at købe en ny båd efter hans gamle båd er noget træt. Bliver det BIG-jollen? Bliver det en Hein, som Frank køber. Følg med i næste afsnit af havemandens vej mod toppen.

Sidste år var Frank H fra Hvidovre på vandet 88 gange - indtil han tabte sit 8 kilo jernror under E-20 broen. Nu må folk da forstå at Hvidovre Talentcenter rykker på alle niveauer. Glemte at sige at havemanden cykler en del på en noget gammel jernhest, hvilket giver ekstra motion. Ta den Visler.
1. marts 2006 - 22:56   

Navn: Lars Bo DEN-717
Tak Troels
28. februar 2006 - 19:44   

Navn: Troels
Teglers presseinfo er nu lagt ved standen i dag ved 16. tiden. Godt gået Teglers.

Ingen var ved den ubemandede stand, men der var også få mennesker i dag. I går var der cirka 2500 i Bella. Prisliste er også lagt på BIG-jolle.
28. februar 2006 - 18:16   

Navn: Visler
.oO( mon buildaboat.com har noget med buildabear.com at gøre )
28. februar 2006 - 10:45   

Navn: Troels
Bo Teglers fra bestyrelsen
har taget et ansvar omkring udstillingen

Bo har nemlig i hast lavet en folder med praktiske ting. Jeg printer den ud og lægger den i dag ved de to joller med sejl på. Hvis jeg husker det kan jeg også lige printe priser ud på den spændende BIG-jolle og tage med.

Thomas, der passede standen i går, jeg mødte ved 18.tiden fortalte at rigtigt mange igen havde set OK-jollen. Så hvad det angår er det jo en fin succes vi har ved Bella - og fra i dag af - hvis jeg husker det - får de nu også skriftlig info med, hvis de ønsker det.

Det bliver spændende at læse om hvad Tommy har gjort ved alle Jesper Andersens udstillingsting?
28. februar 2006 - 08:38