Gå til hoved-indhold
De mange OK-joller gjorde det godt på Isefjorden. Foto: Tonny WassKapsejlads
De mange OK-joller gjorde det godt på Isefjorden. Foto: Tonny Wass

Anders Andersen ny nordisk mester i OK-jollen

Horsens-sejleren var hurtigst i Nykøbing Sjælland, hvor 45 deltog. Svag vind udfordrede stævnet.

Af Sara Sulkjær |

45 sejlere kæmpede i weekenden om titlen som den bedste nordiske OK-sejler i Nykøbing Sjælland. 

Med blot ni point var der ingen, der kunne slå Anders Andersen fra Horsens, mens Hellerup-sejler Johan Bjørling snuppede sølvmedaljen med 15 point. Første og eneste udenlandske sejler på podiet blev svenske Jonas Børjesson, der med 18 point sikrede sig bronzen. 

Svag vind

Lørdag måtte de tændte deltagere dog se de fleste af de planlagte sejladser forsvinde i horisonten i takt med den stadig manglende vind.   

Trods en stille og diset dag på kontoret i Nykøbing Sjælland Bugt i Isefjorden lykkedes det alligevel at afholde to af de fire sejladser, der oprindeligt var tiltænkt lørdag.  

Diset vejr stod atter på programmet søndag, hvor vinden til gengæld havde skruet op for styrken til stor glæde for sejlere og arrangører. Faktisk blev vejret så godt, at det lykkedes at skyde en ekstra sejlads i gang: 

- Solen brød frem efter anden sejlads, vinden holdt, selvom de mange vindspring drillede, og der blev sejlet i alt fire sejladser, forklarer Tonny Wass fra Nykøbing Sjælland Sejlklub i en pressemeddelelse. 

Lokale Molbech 10’er

Det gode vejr holdt til præmieoverrækkelsen, hvor de 36 danske, 8 svenske og den enlige tyske sejler kunne hylde den nykårede nordiske mester, Anders Andersen. 

Nykøbing Sjællands helt egen Svend Erik Molbech, der fik sølv til DM i Finnjolle i august, fik en flot 10. plads, hvilket vakte begejstring blandt de lokale arrangører fra sejlklubben. 

Se billeder fra NM-stævnet herunder. Fotos: Tonny Wass

Fra venstre er det sølvvinder Johan Bjørling, guldvinder Anders Andersen og bronzevinder Jonas Bøjesson. Foto: Tonny Wass

content-loader
content-loader
content-loader