Information om OK-jollen

Jørgen Svendsen om skrog sejl og maste design

SOTA III fra Jesper Strandberg er en god OK-jolle. Dit nyeste OK-jolle design er også ganske lovende!

Mine empiriske aktuaranalyser viser dog, at der fortsat er mange nye muligheder for at optimere farten på en OK-jolle. OK-klassereglerne har nemlig en stor varians på alle mål-punkterne. Selv med mindre mål-tolerancer og øvrige placeringsvalg - agerer jollerne meget forskelligt under sejlads på kryds hhv. læns.

Bådene:

Forskellene mellem OK-jollerne geares yderligere ved, at reglerne for vægtfordeling er fleksible og dertil er der ikke analyseret og testet i optimering af stivhed og måden bådene skal gi efter på kryds i bølger og på læns med høj fart. Emner som placering af svær-boldt er også ganske individuelt. Bemærk eks., at gamle Jørgen sejler med masten 67 cm fra stævnen, mens jeg sejler med 73 cm. Jeg kunne eks. godt tænke mig en sværboldt med mulighed for justering!

De meget forskellige OK-joller viser jo også deres styrker/svagheder alt efter vind og bølgeforhold. Sejlerens vægt bør også indgå i overvejelserne, når der vælges OK-form og stivhed.

De nye glasfiber SOTA og Kraus-joller er begge gode joller - og prisen på bådene er overkommelig.
SOTA er sjovt og meget omtalt lokalt - fordi det er et Dansk-design af Hedlund og udviklet/bearbejdet af strandberg-marine. Kraus er udviklet i samarbejde med den dygtige OK-sejler Karsten Hitz.
Ice Breaker fra UK er pænt håndværk. 2 af verdens bedste OK-sejlere Nick og Andre, sejler i dem.
Og har du penge nok - er IceBreaker fra NZ et sikkert valg.

Ældre joller:

Glasfiber jollerne fra AUS-Delf, UK-Rossworth og tyske Hein- produceres ikke længere. Men kan du få fat i en af de joller, som har vist historiske gode resultater - er man fint og hurtigt sejlende. Eksempelvis DEN 1315 eller DEN 1337.
Køber du et andet ældre fabrikat - så køb en der har vist den kan sejle hurtigt nok.

Det er således min konklusion på Ok-jollernes form, stivhed og placeringer, at jollerne sagtens kan udvikles til at være endnu bedre, hurtigere og mere dynamiske OK-joller.
Så tomlen op for Hedlund er igang igen :-)

Sejl:

De mest anvendte sejl internationalt er følgende 3:
  1. Quantum er godt i alt salgs vind. Det skal være modeldesign 2012.
  2. Green 4 er godt i let vind og til de lette sejlere. Green 8 er til mellem vind.
  3. North fra NZ er meget fint i frisk vind.

Af udviklingssejl synes jeg BM-sejler (nummer 2) - virker lovende.
Af helt nyt kan nævnes - North fra UK: En ny model designet af, Poul Hubson, som bla. er Ben Ainslies Finn-sejlmager. Andre Budzien havde modellen med til Int. Tysk Mesterskab, men sejl-ruden var desværre for stor, så sejlet kunne ikke måles ind.

Jeg ville gerne have nået at teste de 2 lovende udenlandske niche-sejl, herunder det som Thomas G. fra Polen benytter - eller det sejl som Australien vandt VM med i Thailand.

Master:

Masterne fra NZ C-tech er det oplagte valg. Jeg har sejlet med 5 forskellige (stive/bløde).
Et godt bud på et mastemål er: 480-500 på tip og 68-72 midt på bag over. Godt i al slags vind/bølger - til en sejler på ca. 85 kg.

Mit bedste råd til dig som vil have mere fart i jollen er: hyppig træning med de hurtigste OK-sejler - og suppler gerne med lidt fysisk træning gå/løbe/cykle.

Jørgen Svendsen DEN 1427
D. 6/10-2013