Information om OK-jollen

Ok-jollens fremtid - findes den?

Russel Wood har på OKDIA's hjemmeside offentliggjort en artikel om jollens fremtid. Den er en overvejelse værd. Her følger den så i dansk oversættelse.

Tommy Nordfalk
13. december 2002

I mere end 40 år er der blevet sejlet OK-jolle I stort tal over hele verden. OK-jollen har overlevet det faktum at der undervejs er blevet introduceret en masse andre jolleklasser og bevist at den er en ægte international klasse. Kan man være sikker på at det vil fortsætte?

For hvert år er der blevet introduceret nye jolleklasser, som er lettere, hurtigere og indiskutabelt sjovere at sejle end OK-jollen. Flere og flere skifter til disse jolletyper, både til konkurrencebrug og til almindelig fornøjelse. Nye jolletyper er dyre at anskaffe til at starte med (skiffs fx), men i takt med produktion og salg bliver de billigere og dermed tilgængelige for flere. Hvad gør OK-klassen egentlig for at fastholde jollens eksistens i fremtiden.

Kulfibermaster

Den sidste udvikling I OK-klassen er indførelse af kulfibermaster. Selvom teknikken har været til rådighed i årevis er det først for nylig at det er blevet overkommeligt for klassen at skifte til kulfiber. Prisen på en ny kulfibermast svarer nogenlunde til prisen for en ny alu-mast og ligesom i andre klasser er kulmasten langt overlegen når det gælder højde og fart. Det eneste vi ikke rigitg ved lige nu er hvor længe en kulmast egentlig holder. Det vil tiden vise. De fleste alu-master holder vel i 20 tyve år eller mere. Det betyder at de fleste er ved at være udtjente (og de kan i øvrigt ikke skaffes (tn). I spørgsmålet om at skifte til kulfiber er OK-jollen langt bagud i forhold til rivalerne, Europe- og Finn-jollen. I forhold til fx Laser-jollen er vi foran. Om det så er en fordel eller ej ved vi ikke endnu. Uanset hvad så vil kulmasten med sikkerhed gøre OK-jollen til en bedre jolle og derfor også gøre den attraktiv for sejlere fra andre klasser, og det er vel en fordel.

Ror og sværd.

Gennem årene er jollens ror og sværd blevet udviklet i takt med sejlernes behov og den tilgængelige teknologi, samtidig med at denne udvikling er blevet hæmmet at stive klasseregler, der bestemmer materialevalg, konstruktion, størrelse og form af ror og sværd. De to største fremskridt er ændringen fra metal/pladesværd til sværd, der er limet op af stave og roret, der blevet ændret fra et 30 graders ror til et 15 graders ror for at reducere rortrykket, som jollens medfødte luvgerrighed skaber.

Det er de eneste ændringer i årevis.

Andre klasser har et lidt mere afslappet forhold til ror og sværd, meget enkelt for at tillade anvendelsen af støbte ror og sværd, som er lette at fremstille og billige at købe. Bl.a. af denne grund har andre klasser glæde af en bedre performance og nemmere bådhåndtering. Hvad med OK-jollen?

Ifølge reglerne skal ror og sværd være af træ og må gerne beklædes med glasfiber. Det betyder, at når man skal lave dem, og gøre det korrekt og nøjagtigt, så bliver processen tidskrævende med en intensiv arbejdsindsats og det bliver også dyrt. I modsætning til det, så kan støbte ror og sværd produceres hurtigt og effektivt og uden så mange dikkedarer ved anvendelse af kulfiber og skum. Slutproduktet er mere præcist, lettere, stærkere og til en fornuftig pris.

Men hvorfor bruge high tech materialer og nye byggeprocesser hvis vi i øvrigt fastholder den gammeldags facon på ror og sværd? Reglerne skal smidiggøres så det bliver muligt at udvikle på form, profil og mål på ror og sværd, alt sammen noget der vil øge jollens performance. Det vil også bidrage til jollens fremtidige overlevelse. Se det i øjnene. OK-jollens ror er ikke ligefrem det mest fantastiske stykke jolleudstyr. Det er håbløst forældet.

Bommen

OK-jollens bom er stærk, stiv, holdbar og billig som den er. Den er der for øjeblikket ingen grund til at ændre på. Udviklingen i kulfiberteknologien vil imidlertid også her føre til at vi kan få stærkere, lettere, mere holdbare og endnu billigere bomme, så de kommer nok af sig selv, ikke mindst når der kommer styr på masseproducerede kulbomme.

Kulbomme betyder formentlig kun meget lidt for jollens performance. Kulbomme er derfor blot et nyt alternativ til alu-bomme.

Sejl

Med fremkomsten af kulmaster er det sandsynligt at der skal udvikles nye faconer og måske skal der også andre dugtyper. Ret beset ved vi ikke endnu hvad kulmaster betyder for sejlet. Efter min opfattelse er der ingen tvivl om at der kommer en udvikling af sejlet. Det bliver det ikke nødvendigvis dyrere af, men det betyder endnu et skridt fremad i performance og båd håndtering. Hvad med fx at gøre som windsurferne? En lomme på forkanten til at trække over masten, mere areal i toppen, gennemgående sejlpinde og syet/limet i Mylar/Kevlar? Mylarsejlet er hurtigt, det er brugervenligt, det er billigt at fremstille. Man kan forestille sig at sejl og mast købes som en enhed og som en lagervare, tilpasset den enkeltes vægt. Direkte fra forhandleren og ud på banen. Det vil gøre klassen attraktiv og forvandle jollen til en moderne racermaskine.

Skrog

Jollens skrogform har været uforandret siden dens fremkomst. At ændre det originale koncept vil slå jollen ihjel og der foreslås ingen ændringer i skrogform. Skrogformen skal fortsat styres af strenge regler og målekontrol. På det tidspunkt da OK-jollen blev konstrueret var det en forudsætning at jollen skulle være billig og nem at bygge. 40 år efter er OK-jollen stadig forholdsvis billig og nem at bygge. Skal jollen fastholde sin succes skal man derfor ikke ændre på det.

Ikke desto mindre er det et element som man alvorligt må overveje at ændre, og det er jollens vægt. Moderne produktionsmetoder gør det muligt at bygge en let stærk og holdbar jolle.

Det sker allerede nu at der bygges joller langt under minimumsvægt, hvor der så kompenseres med kraftige sværdkister, unødvendige forstærkninger og for kraftige beslag, alt sammen for at komme op i vægt.

Et moderne skrog kan bygges helt ned til 40 kg - det er 32 kg under minimum. Når det nu er muligt hvorfor dropper vi så ikke kravet til minimumsvægt? Man kunne starte med at reducere med 5 kg så ældre joller fortsat er konkurrencedygtige. Dem der har prøvet at sejle uden 5 kg korrektionsvægte ved hvad det betyder. Mere højde og fart og sjovere sejlads.

Sejlteknik

For at sejle en OK-jolle optimalt skal man være i form, stærk og smidig. Sejlere der er fokuseret på at VM og blive de bedste i klassen træner ofte og hårdt. Desværre er det sådan, at når man i så henseende er på toppen, så kan man ikke helt udnytte det på grund af klassereglerne.

I Finn-klassen er det tilladt at pumpe tre gange pr. bølge, ligesom man må pumpe direkte med bommen. Hos 470'erne må man både pumpe og rulle over en bestemt vindhastighed. ISAF's regler tillader ikke den slags, men det forhindrer heller ikke den enkelte klasse i at gøre det alligevel. (Her er oversætteren stået af).

Et sådant initiativ vil også gøre OK-jollen mere spændende og tiltrækkende.

Kapsejlads

Der er i dag en trend mod korte, tætte og intense sejladser. I stedet for at have de traditionelle serier på 7 sejladser på en lang trekantbane som måske tager op til to timer, skulle vi måske ha' 10-15 sejladser á 45 minutters varighed og måske på trapezbaner. Det gør sejladserne tætte og intense og det gør det nemmere at komme igen hvis man har kikset en sejlads. Flere sejladser i en serie betyder at sejlerne i front skal koncentrere sig mere for at vinde. Det stiller krav om udholdenhed overfor fysisk og psykisk træthed og det stiller krav om bedre evner og kunnen hos sejleren. Denne type sejlads vil med sikkerhed højne niveauet blandt klassens deltagere.

Konklusion

Hvis OK-jollen skal overleve må vi nøje overveje hvilken vej vi går. Vi kunne læne os tilbage og lade klassen blive for en uddøende race af hyggesejlere eller vi kunne planlægge en udvikling af jollen, der ikke bare gør den attraktiv, men også fører jollen frem blandt elitejollerne på verdensplan. Vi skal tage afsæt i hvad de nuværende sejlere vil og ønsker, og vi ha' for øje hvad der kan gøre klassen attraktiv for andre.

Jeg har udelukkende skrevet denne artikel for at skabe opmærksomhed om jollen og for at starte en diskussion af emnet. Det første skridt er taget og det skulle nødig stoppe her.

Russel Wood