Information om OK-jollen

Hvordan får man fat i en OK-jolle?

Inden du går i gang, må du finde ud af hvilken slags jolle du foretrækker. Du kan få den helt i glasfiber, du kan få den helt i finér, og du kan få den med glasfiberskrog med skot og dæk i finér, som regel i mahogni.

Glasfiberjollen er enkel og billig og kræver ikke vedligeholdelse i samme omfang som joller af, eller med, mahognifinér. Omvendt kan glasfiberjoller både være tunge og bløde.

Finérjoller er ofte meget stive, men har det med at blive til muld, hvis de ikke bliver omhyggeligt vedligeholdt.

Ellers er der 3 muligheder. Enten bestiller man en ny jolle hos en bådebygger, eller også bygger man den selv, eller også, og det er nok det mest almindelige, så man finder en brugt jolle.

En ny jolle kan du få bygget hos Poul Oddersborg på Fyn eller hos Henrik Søgren i Skælskør. Du kan også få dem bygget i udlandet, hos Hein i Tyskland fx, ligesom der findes OK joller værfter i England og på New Zealand.

En selvbygget jolle er også en mulighed. Den kan bygges både i glasfiber og af finér af selvbyggeren, men det er ikke for amatører. Jollen skal overholde målereglerne, så i praksis skal der måles mere end der skal bygges. Glasfiberjoller har det med at blive for tunge, typisk fordi den uerfarne selvbygger er bange for at jollen ikke bliver stærk nok og derfor lige lægger lidt mere måtte i og hælder lidt mere epoxy på. Det er forbløffende så mange OK joller, der sejler rundt som 1 tonnere. Klubben har en form, som kan lånes af dem, der godt vil forsøge sig med at bygge en jolle selv.

En brugt jolle er nok det mest fremkommelige. Siden 1957 er der bygget over 1300 joller i Danmark og der bliver fortsat bygget nye. Der er vel 50-60 aktive joller og der er vel andre 50-60 stk. i rimelig stand som blot ikke bliver brugt. Så er der vel 100-200 joller der bruges som strandjoller, eller som henligger mere eller mindre som vrag i haver og havne. Resten er forsvundet.

Der er bygget ca. 700 joller i Tyskland og et tilsvarende antal i Sverige.

Med lidt ihærdighed er det da også muligt at finde en fornuftigt jolle. Det kan gøres på flere måder:

Start med Grejbørsen på denne her hjemmeside. Der er der ofte fine muligheder
Send en email til klubbens bestyrelse og spørg om de lige kender nogen der vil sælge en god jolle. Det gør de som regel.
Mød op til stævnerne og snak med deltagerne efter dagens sejladser. Her er der ofte bid.
Se i både papirudgaven og den elektroniske udgave af Den Blå Avis og i Gul Gratis.
Check TV2 Bådmarked og andre www-sider med både til salg.
Prøv søgemaskinen Google med søgeordet "OK-jolle" eller "OK-dinghy".

Og lad vær´ med at købe den første jolle du falder over. Kig på en 3-5 joller før du beslutter dig.

Hvad skal den koste?

En ny jolle fra et værft koster her i sommeren 2001 ca. 75.000 kr., komplet med ny rig, nyt sejl, nye beslag etc. Den konkrete pris kan du kun få oplyst ved at rette henvendelse til en bådebygger/værft. Den kan både være dyrere og billigere afhængigt af dit valg af byggemateriale og udstyr.

En selvbygget jolle er håbløs svær at prissætte. Skroget alene koster vel 5-10.000 kr. i materialer og omkostninger. Et sæt beslag koster fra 2-3000 kr. til måske 10.000 kr., især hvis det skal være Harkens luksus-udgave. Sværd og ror hos en bådebygger koster 4-5.000 kr., henholdsvis 2-3.000 kr. og næsten ingenting hvis du gør det selv - og det er meget svært at bygge stift, let og stærkt.

En ny mast koster ca. 6.000 kr. og et nyt sejl ca. 5.000 kr.

Nogen vælger da også at bygge et nyt skrog og samtidig strippe den gamle jolle for beslag, rig og sejl, eller ligefrem købe en gammel jolle til det formål.

En brugt jolle findes i 3 priskategorier.

Mellem 2-3.000 kr. og 10.000 kr. kan du finde mere eller mindre komplette joller, der som regel kalder på en kærlig hånd og en let ombygning. I denne priskategori kan du finde rimelige begynderjoller, eller joller som udelukkende bruges til vintersejlads og derfor får en noget ukærlig behandling

Mellem 10.000 kr. og ca. 25.000 kr. findes joller, som stort set alle sammen er i orden og med fuldt kapsejladspotentiale. Jollerne er typisk mellem 5 og 15 år gamle og de fleste med nye sejl. Denne kategori er nok den mest attraktive og det er da også disse joller det er sværest at få fat i.

Mellem 25.000 kr. og ca. 50.000 kr. findes næsten nye værftbyggede joller som ejeren af uransagelige grunde vil sælge. Det er markedet for liebhavere.

Hvad skal man se efter?

Det følgende handler alene om jollens kapsejladspotentiale. Om mahogni er flottere end glasfiber, om glasfiber kræver mindre vedligeholdelse end træ, om der er ridser i lakken eller skrammer i fribordet har intet at gøre med, om jollen er hurtig eller ej.

Om det er en glasfiberjolle fra Henriksen, en træjolle fra Steen Kjølhede eller møbelkunst fra Poul Oddersborg spiller heller ingen rolle. Om det er en Hein, Kold, O´Donnell eller blot en glad selvbygger, der står bag, er også lige meget.

Bare følgende er opfyldt:

Der skal være et klassebevis fra Dansk Sejl Union. Hvis det ikke er der, så find ud af om det kan skaffes. Ring til Anette Borup I Dansk Sejlunion.
Jollen skal overholde målene. Klassebeviset er ingen garanti. Kontroller selv de centrale mål - du finder dem andetsteds på denne hjemmeside - eller kontakt klubmåleren.
Jollen skal holde vægten, dvs. 72 kg. Vægten på 72 kg er med beslag og trimliner, som skal være tørre, men det er uden storskøde, sværd, ror, mast, sejl og vand i bunden af jollen.
Det er i orden, hvis jollen vejer 1 til 4 kg for meget, men vejer den 5-10 kg for meget, skal du ikke undre dig over at du aldrig vinder, hvis du køber den alligevel.

Jollen må gerne veje for lidt, men højst 5 kilo, dvs minimum 67 kg. Gør den det, skal der kompenseres med bly under hængedækket ved det forreste skot. Joller under 67 kg er uacceptable. Fidusen ved letbyggede joller er selvfølgelig at man koncentrerer vægten i midten af jollen i stedet for en jævn fordeling i hele jollens længde.

Der er intet styrkemæssigt problem i med dagens materialer og teknik at bygge en OK-jolle på 50-60 kg., det er bare ikke en OK-jolle.

Altså: Du skal på en eller anden måde finde ud af at veje jollen. Klubmåleren kan hjælpe dig.
Den oprindelige OK-jolle konstruktion var ikke helt vellykket. Jollen var/er ude af balance og meget luvgerrig og oprindeligt med mastens forkant placeret ca. 85 cm fra stævnen. Det duede ikke og masterne krøb fremad, først til ca. 75 cm fra stævnen og siden til ca. 65-70 cm fra stævnen, som er dagens norm.
Derfor skal du sikre dig to ting: At masten i dækket kan placeres mellem 65 og 70 cm fra stævnen, målt til forkanten af masterøret og at mastesporet i bunden af jollen sidder så langt fremme, eller kan flyttes så langt, at masten kan trimmes tilstrækkeligt bagover. Det du´r ikke hvis målet fra stævn til mast er i orden, men kun hvis masten står lodret.
Masten skal være en Needle-Spar Blacktop mast. Needle-Spar master findes også som Redtop, men de er for stive, og som Bluetop, men de er for bløde. Alt andet kan du godt glemme. Mastens stivhed er i øvrigt bestemt af 3 forhold: Forholdet mellem det egentlige masterør og den tapede topdel, længde af inderrøret i bunden af masten og antal og fordeling af snit i hulkehlen på mastens agterkant. Det sidste er er blanding af videnskab og sortekunst
Sværdet skal være stift, dvs stavlimet. Et sværd der er skåret ud af en krydsfinérplade du´r ikke. Roret skal være et 15 graders ror. Gamle joller har sommetider et 30 graders ror
Jollen skal være synkefri. Det betyder at der skal være et vandtæt skot ved station 3 eller i hvert fald lige agten for masten. Rummet mellem skottet og forreste skot i cockpittet skal være fuldstændig tæt og desuden fyldt med opdriftsmateriale, normalt almindelig flamingo. Rummet omkring masten skal kunne drænes gennem en rørforbindelse til cockpittet. Ældre joller har ikke altid denne konstruktion og er meget lidt synkefri. Det er i øvrigt ikke nogen stor sag at ombygge en jolle på dette punkt.
Jollen skal være stiv i bunden og i hele bunden. Vend den om og tryk på den, især mellem skottene. Glasfiber, der har fået meget sollys, føles som at tygge vingummi.

Du kan selvfølgelig vælge at købe en jolle alligevel selvom den ikke opfylder alle de 8 punkter. Du må så selvfølgelig acceptere de ulemper der følger med - det kan hænge sammen med prisen - og er du samtidig en lille smule håndsnild kan du foretage mange forbedringer selv.

De fleste joller får småskader undervejs. Det betyder som regel ingenting. De fleste skader er nemme at reparere uden at det går ud over jollens kapsejladspotentiale.

Tommy Nordfalk
DEN 1159 DEN 1271
14. juni 2001