ok logo

Training Clinic in Hellerup 11-12 april

Se også video klippende fra en super fed trænings weekend med Thomas Hansson Mild

Foto: Troels Lykke www.minbaad.dk

Vi havde besøg af Thomas Hansson Mild (Verdensmester 2009) i weekenden til et super trænings pas.
Vejret viste sig fra sin bedste side idet vi stort set havde alle slags vind områder hvilket gjorde træningen meget alsidig.
Lørdag: Let skyet 7-10 s/meter.
Formiddag: Opkryds med bla. bomninger istedet for stagvendinger samt bakke båden tilbage til bundmærket ..... på nær enkelte lignede vi vist alle en flok nybegynder.
Eftermiddag: Lange opkryds i hård luft med personlig coaching af hver enkelt.
Søndag: Sol og 3-4 s/meter. Start træning i boks dvs. alle både lå inden for 4 mærker 2 min. før start. hvilket gav super træning i tætte manøvre. Fokusområder: Strategi for opkryds og placering ved mærker samt trimning af sejl før runding af mærker.

Begge dage har vi video filmet træningen med klubbens kamera som efter dagens træning blev brugt til debriefing. Dette var utroligt lærerigt. Her kunne vi se de forskellige trim setup som vi sejlede med.







Her er kommentare fra nogle af deltagerne.
DEN 1340 Christian Olesen
Fokus Fokus Og Fokus... hele kurset var for mig en øjenåbner omkring at have det rigtige fokus og ikke spilde tid og energi på mindre vigtige ting, både på banen og på land.
Helt suveræn forklaring og indlevelsesevne fra Thomas om teknik og trim downwind.
Fed weekend..

SWE 222 Jørgen Svendsen
I frisk til hård vind på halvvind: Træk sværdet op så den første trekant af sværdet er oppe og skjult i skroget. Så skal du trække bom nedhal meget hårdt til. På læns skal du slække bom nedhal så toppen af kappen i sejlet arbejder dynamisk i bølgerne.
I helt let vind skal du så langt frem i båden som muligt og sejle med sejlet forholdsvist fladt. Båden skal gerne være malet sort og med en turban på hovedet er du sikret den rette vej til Mekka.
Hvis en træningspartner gentagende gange ikke overholder vigeregler, skal de afregne i rødvin efter endt sejlads.

DEN 1369 Kaptajn Bob
Det var en meget udbytterig træning. Thomas er en systematisk slider der har arbejdet hårdt på at nå dertil hvor han er nået. Det var spændende at blive delagtiggjort i hvilke metoder han har brugt for at forbedre sin teknik. Efter denne weekend har jeg fået et par redskaber mere jeg kan træne med, hvilket har været det hele værd.

DEN 1333 Stefan Myralf
Hansson Training Clinic var i mine øjne en STOR succes.
"Kurset" rammer meget bredt, hvilket gør at alle niveauer kan få et godt udbytte.
For min egne del var blæsevejr reaching og let luft kryds det største udbytte.
Reaching i luft har jeg ikke tidligere "kørt" med så hård kick og sværdet så
højt oppe, som Hansson instruerede.
Kryds i let luft har jeg øjensynligt sejle med alt, alt for meget dybde i sejlet.
De mange boathandlings sessions var sjove og de ultra korte baner med deraf
mange "infights" (specielt ved mærkerne) var ligeledes rigtig godt, det gav sved på panden.
Alt i alt en virkelig god weekend, fuld valuta for pengene.
Tak for et godt initiativ.

DEN 1277 Poul Christiansen
Sæt to mærker p sværdet, så du kan se hvornår hjørnet præcist når sværdkisten og hvornår det er i en safety position, lidt længere nede.
Thomas Hansson Mild har skåret skødet fire gange og sejler med det i hånden på kryds. Så er det nemmere at finjustere hele tiden.
Sikkerhedsline til bomudhal kan være vigtig.
Flyt halet til kicken, så det sidder for sig selv inde ved midten af båden. Så kan du altid let finde det, uden at lede for meget. Kicken er din ven.
Tag ud på banen en time før start. Del banen op i zoner. Zone 1 er ved krydsmærket zone 2 er midt på banen og zone 3 er i startområdet. Check zonerne i nævnte rækkefølge. Noter vindretning og kurser på begge halser. Forsøg at finde et system. Medbring tusch og noget at skrive på. Når du har de skiftende kurser på krydset kan du line dem op og finde medianen. Det er den, du vender på når du krydser.
Læns og slør: Frem i båden når du sejler op på bølgen, tilbage og ud, når du er på bølgen, så du accelerer ned ad bølgen.
Man skal passe på ikke at få for meget mave i sejlet og en for løs bund. Hvis udhalet er slækt bliver sejlarealet mindre, og det er alligevel umuligt at opnå en spilereffekt i et OK-sejl.
Check alt på båden inden hver sejladsdag og hav reservedele klar.
Forsøg at få ekstra ror, sejl og andre reservedele ud på banen i en følgebåd ved de store stævner. Check evt. om det er muligt at dele reservedelslager med nogle af de andre sejlere.
Sæt et stop for enden af rorpindsforlængeren, så den ikke kan glide ud af hånden på dig.

DEN 1359 Mads Borchhus
Den organiseret træning hvor der er fokus på de enkelte elementer i et race er lærrerigt men jeg tror at jeg ville kede mig lidt hvis jeg tog ud
alene for at træne noget sådant.
Der var fif, som jeg vil følge op på, mens f.eks læns der tror jeg aldrig
min fysik vil blive god nok til, at jeg vil forsøge, at implementere en
sådan teknik fuldt ud(er sgu træt nok efter opkrydset:-).
Helt klart en sjovere weekend end weekenden før, hvor vi havde påske Cup og
så var prisen den samme.

DEN 1368 Christian Hedlund
Coaching på krydset i hård luft indtroducede mig for en hel ny verden nemlig brugen af cunningham og fladere sejl !! nu havde jeg fornemmelse af flow i båden og kunne mærke og se en stort fart forskel.
Thomas sparrede mig også for endnu en ny mast og sejl som jeg netop har afbestilt der er så meget andet der skal ha focus før det giver mening med flere master og sejl.

DEN ? Troels Lykke
Jeg har lært at få optimeret diverse hal. Fx er kickenstrappen meget vigtig, derudover vil jeg også montere ekstra hængestrop i midten af båden, den skal monteres da man lettere kan surfe med den monteret. Det kan man gøre uden at skulle bore i båden, udover en elastik til at holde hængestroppen oppe. Fik tips til at få kulfibermasten, altså at jeg lærte at den skal svirpe ned ad bakke fx.
Lærte også om at forberede mig før en sejlads. Herligt var det med den weekend med Hansson-Mild, stor ros til bestyrelsen over arrangement.

SWE 2722 Jens Lauge
Fantastisk dag, har ikke været på Trainings Clinic siden opti dagene. Det skal gøres igen! han er en god formidler Thomas Hansson-Mild.