ok logo

Bringes med tilladelse af Bådmagasinet og journalist Troels Lykke

Bådmagasignet tegner et kærligt portræt af Knud Olsens jolle, som mange sejlerstjerner er begyndt i
lige fra Sir Peter Blake til Ib Ussing Andersen

Den danske OK-jolle fra 1957 er en langtidsholdbar af slagsen. Knud Olsen, deraf initialerne OK, tegnede jollen i 1956, og den første i træ kom til året efter. Det skete på opfordring af Axel Damgaard Olsen fra Vordingborg. OK-jollen kom til i Finn- og BB-jollens tid i Danmark. I dag er der over 14.000 OK-joller i 20 lande. Den findes i Indien og Thailand, og i OK-kredse taler man stadig om den jolle, som den thailandske kong Bhumipol fik i gave, da han blev 60 – en flot en fra Oddersborg i Gudme.
I New Zealand og Australien findes mange sejlere i den danske bådtype, f.eks. har de to newzealandske America’s Cup-stjerner Chris Dickson og Sir Peter Blake hængt ud over kanten i jollen. I dag er det i England, man finder verdens bedste OK-sejler. Han er 33 år og hedder Nick Craig. De tre seneste år har han vundet verdens-mesterskabet i sin jolle med glasfiberdæk- og skrog.
Herhjemme smiler mange sejlere overbærende over OK-klassen, fordi den domineres af en 62-årig efterlønner ved navn Jørgen Lindhardtsen. Men folk, der kender manden fra Hvidovre, ved at det ikke er en skam at tabe til ham. I år sejrede han igen til DM blandt 46 deltagere i Roskilde og vandt sit 12. mesterskab. Lindhardtsen startede i klassen i 1964. Han blev OK-verdensmester i 1978 og europamester 20 år senere. I 2006 tog han VM-sølv i Australien. Og i år til VM i Polen med 118 deltagende joller blev det til en 7. plads. Ved samme lejlighed var han den første dansker, der blev indskrevet i klassens Hall of Fame.

Kirketerps tre VM-guld
Den dansker der har vundet flest VM-guld i OK-jollen er århusianeren Poul Kirketerp. Han har tre verdensmesterskaber sejlet hjem i 70’erne. Klassens andre store navne er Soling-verdensmesteren Ib Ussing Andersen og den dobbelte OL-guldvinder Poul Richard Høj Jensen fra Hvidovre. Her startede de deres OK-sejlads i 60’erne. De syede selv deres sejl hos den lokale Ole Jensens Centrum Sails, fortæller Ib Ussing Andersen, der vandt to danmarksmesterskaber og tog VM-sølv.
Klassen gemmer med andre ord på en masse historier. Blandt andet om dengang i 1964, hvor der var VM for 120 joller fra syv nationer på Roskilde Fjord. Største felt kom fra Sverige med 37 joller. I Roskilde kom en englænder til skade under sejladsen. Det fik B.T. til at kalde sejladsen for uforsvarlig. Englænderen blev dog set i Tivoli dagen efter, hed det senere i samme avis.


En OK-jolle kræver, at man hænger godt igennem på kryds,
men det hjælper med en blød kulfibermast.


Nyt liga-liv i klassen

I år er der pustet nyt liv i OK-klassen med Sparekassen Lolland Ligaen, hvor der bliver fire VM-udtagelsesløb. I år blev to sejlet i Ebeltoft Vig og Skælskør.
Begge liga-stævner blev vundet af Jørgen Lindhardtsen fra Hvidovre Sejlklub Suset. Sparekassen Lolland Ligaen satser på bredden, hvor der ved stævnerne trækkes lod om et Green-sejl til de sidste 10 sejlere, der gennemfører. Samtidig betyder sponsoratet store præmier til vinderne. Og en kok var bestilt til stævnet i Skælskør, hvor han grillede flæskesteg og pølser til sejlerne.
Næste års to liga-stævner sejles i Lundeborg og Kragenæs. Ved sidstnævnte sted afholdes samtidig NM for klassen. VM-holdet, der findes efter Kragenæs, bliver udstyret med tøj fra Sparekassen Lolland, ligesom en betalt træner følger med i sponsoratet under VM i Tyskland. Direktør for Sparekassen Lolland, sejleren Lynge Thang-Jørgensen fra Nakskov, vil udbrede OK-jollen. Han siger.
”Vi støtter klassen, fordi den er social og for bredden. Det kan vi identificere os med.”


Ikke Elvstrøms kop te

Desværre faldt Paul Elvstrøm aldrig for OK-jollen, der blev anerkendt i 1963 af ISAF. Men det var ikke nok for den danske berømthed.
”OK-jollen er som en sko, der klemmer,” skulle sejlsportens ikon have sagt.
Som bekendt var Elvstrøm mere til Finnjollen, som han vandt OL-guld i. Alligevel var han formand for Dansk OK-jolle Klub og lavede instruktionskurser for nye sejlere. Det var også ham, der tog de danske tegninger af jollen med til Frankrig og udbredte den der.
Den nu afdøde Bent Aarre sejlede også i OK-jolle i mindre omfang. Han sagde kort før sin død til Bådmagasinet:


62-årige Jørgen Lindhardtsen er den førende OK-sejler herhjemme. Han har 10 forskellige kulfibermaster at vælge mellem.


Da jollen blev bygget, var der nærmest et ramaskrig i Dansk Sejlunion og i andre landes forbund. Jollen kæntrede meget let og skulle fungere som en ungdomsjolle efter Optimisten. Selv frygtede jeg altid bomningerne i hårdt vejr – jeg sad nervøst og håbede det bedste.”
Da jollen kom frem, blev den i mange år sejlet med træmast. De første sejl stammede fra Pirat-jollen. Og det er den dag i dag stadig sejlets dimensioner. Træmasten blev der i sin tid høvlet på for at gøre den blødere, eller man limede lister på for at gøre den stivere. I 1973 blev træmasten officielt afløst af alumasten, der i 2003 blev afløst af en mast i kulfiber. Flertallet af de 75 aktive danske OK-sejlere bruger i dag en blødere, lettere og mere svirpende kulfibermast. Den gør, at man kan veje ned til 78 kilo og stadig være med helt fremme i hårdt vejr. Idealvægten er på 85 kg, og sejleren skal have stærke ryg-, ben- og armmuskler.


Markante mestre i klassen

Danmarksmestre og antal:
Jørgen Lindhardtsen. . . . . .12
Poul Kirketerp. . . . . . . . . . .7
Steen Kjølhede. . . . . . . . . . .5
Steen Christensen . . . . . . . .4
Poul Richard Høj Jensen . . .3
Anders Andersen . . . . . . . .3
Ib Ussing Andersen. . . . . . .2
Stig Westergaard. . . . . . . . .2
Europamestre:
1974: Steen Kjølhede
1998: Jørgen Lindhardtsen
Verdensmestre:
1963: Svend Jacobsen
1964: Henning Schachtschnabel
1974: Torben Andrup
1975: Poul Kirketerp
1976: Poul Kirketerp
1978: Jørgen Lindhardtsen



En OK-jolle planer let, og man får nemt skumsprøjt i øjnene.

Her ses en BIG-jolle i træ fra Århus designet af Jan Pedersen. De fleste joller i dag har glasfiberskrog og dæk af træ.

Sådan sejles OK-jollen

En OK-jolle er sjovest på halvvind eller læns i hård luft. Den planer nemlig let, og der sprøjter vand fra stævnen, så man næsten ikke kan se frem, selvom man sidder tilbage i jollen, for at den ikke dykker med snuden. Som enhver anden jolle skal OK-jollen sejles oprejst på kryds – det kræver sin mand. Man skal hænge godt ud over kanten, så man er ved at falde om af træthed bagefter. Det hjælper heldigvis at lægge masten godt tilbage og køre storskødet godt ud på løjgangen under et hårdt opkryds.
Er man en svag-hænger, kan sværdet også hæves 20 centimeter. Det gør Bådmagasinets udsendte til tider. Jeg har nu været fem år i klassen og kan desværre stadig ikke følge med de bedste i hårdt vejr på kryds. Det gør forbandet ondt i lårene, hvis man ikke har trænet nok før et stævne i hård luft. Heldigvis er nye blødere master kommet ind i klassen i år. Sejlmager og OK-sejler Jørgen Holm fra Green Sails forklarer:
”En blød kulfibermast er opskriften for tiden. I starten af 2003, hvor masten kom frem, mente man, at masterne skulle være stivere, men nu ved man, at en blød mast gør det lettere at holde båden oprejst i hårdt vejr, og man kan stadig følge med i mellemluft.”
De populære master, der sælges i dag, kommer fra Holland eller New Zealand og koster 12.000 kr. Et OK-sejl koster typisk 6500 kr.


OK-jolle
Længde/bredde/dybgang:
4/1,42/0,90 m
Vægt uden ror, sværd og rig:
72 kg
Sejlareal: 8,25 m²
Nypris: 75.000 kr.
Design: Knud Olsen, Bandholm
Klasseorganisation: www.okjolle.dk



Klassen tiltrækker selvbyggere

Selvom Laser-jollen gjorde et stort indhug i OK-klassens medlemsskare, da den kom til i 70’erne, er OK-jollen i dag landets største enmandsjolle for voksne mellem 35 og 60 år. Det skyldes ikke mindst, at mange fristes af selv at montere dæk og beslag. For to år siden begyndte bådebyggeren Ole Engblom at støbe OK-joller med det svenske mærke Delfs. Så kan mange sejlere selv sætte dækket på eller få en håndværker til det. Sejlklar står en OK-jolle i ca. 75.000 kr. Man kan også købe en komplet jolle hos Oddersborg i Gudme. Et lille bådeværft der laver de flotteste joller med et dæk i mahogni.
I Århus har designer og bådebygger Jan Pedersen skabt et koncept i træ. Man køber ganske enkelt et samlesæt. De seneste fire år er der blevet bygget 40 nye OK-joller, og der ses mange håndværkere i klassen. En forklaring på den pæne fremgang har formanden Bo Teglers fra Sejlklubben Frem:
”Mange kan godt lide at bygge både, men vi er også en klasse, der knytter venskaber på tværs af alle sociale skel. Og i en OK-jolle kan man dyrke national og international sejlads uden at skulle droppe arbejde og familie.”

BÅDMAGASINET NUMMER 12 2007