ok logo

VM Melbourne, Australien



Så er der gang i planlægningen til
VM i Melbourne, Australien, hvis du vil med så er det nu du skal komme ud af busken.

VM Australien/Melbourne ultimo december 2014:

Vi skal så småt til at starte planlægningen omkring deltagelse til næste VM.
Lauge og jeg er mentalt igang med at tune os ind på opgaven, så hvis ellers ikke der er andre som brænder efter at påtage sig opgaven at arrangere container transporten tur/retur Melbourne, så ville det nok være optimalt at benytte de erfaringer, kontakter og ressourcer vi har etableret fra VM Thailand turen.

Indledningsvis ser det ud til at vi skal have en container klar til deloadning primo december 2014 on location. Med en forventet transporttid på ca. 3 måneder (så er der god margin til eventuelle forsinkelser), betyder det at containeren skal stå klar til afskibning fra Danmark primo/medio september 2014.
Containeren kan forventes at være hjemme igen ultimo marts / primo april 2015.

Hvis vi kan komme op på et dansk hold på 12 joller så kan vi fylde en 40 fods HQ container.
Et præliminært budget (alt inklusive) er i området af kr. 72.000 dvs. 6.000 pr jolle.

Det forventes at vi transporterer containeren på et Told Carnet, hvorfor det vil være de samme regler, som ved Thailand transporten, der er gældende mht. antal kolli ud og retur.

De af jer som er interesseret i at deltage ved VM 2014/15 i Australien bedes venligst give sig til kende ved at skrive en mail til mig (stefan@myralf.dk).
Alt efter jeres respons, vil det relativt tidligt blive besluttet om vi går efter en 40 fod eller en 20 fod container, så det er bare med at komme ud af busken og give jer tilkende hvis i går med planer om at deltage ved dette VM.
Depostium for deltagelse ved transporten vil forfalde i løbet af marts/april.

For god ordensskyld skal det lige nævnes, at det naturligvis er Ranglisten som til enhver tid er den endelige magtfaktor i fordeling af pladser i forhold til Danmarks kvote ved dette VM.

Jeg ser frem til at høre fra jer og ønsker alle en rigtig god jul og et godt nytår.