ok logo

Bådmagasinet D. 14/01-02 Lindhardtsen fem i NZ 14/01-02

Lindhardtsen femmer i newzealandsk mesterskab
57-årige Jørgen Lindhardtsen, Hvidovre, sluttede på femteplads blandt 75 sejlere under newzealandsk OK-jollemesterskab. Lokale Alastair Gair vandt, mindre godt gik det fire andre danskere, der endte fra nr. 49 til 58. OK-VM starter om få dage i New Zealand.
14-01-2002 kl. 10:50 af Troels Lykke
Af Mogens Johansen, dansk OK-sejler i New Zealand.

I New Zelandsk OK Dinghy National Championships som netop er overstået, har vejret har været meget skiftende med let til frisk vind fra alle retninger, der er tidevandsforskel på 1,5 m som giver skiftende strøm på banen.
Ingen europærer har gennemskuet hvordan det skal takles endnu, udover de bølger som vind og strøm laver, kommer der rullende nogle dønninger på ca. 2m, som stammer fra et gammelt uvejr, jeg tror det er de fremmedartede bølger vi har svært ved at sejle i, de lokales grej passer nok bedre til forholdene end vores. Vi håber imidlertid og tror at vi har lært noget i den uge der er gået, og klarer os bedre til VM.
Selvom temperaturen kun ligger på omkring de 20 grader, er vi alle mere eller mindre blevet skoldet, så inden vi tager på vandet lægger vi vores makup, som består af solcreme faktor 30 + zinksalve på udsatte steder (næse, læber og ører). Kronen på værket er en hat så vi kan være lidt i skygge.

Lindhardtsen bor
(selvfølgelig) bedst

Jesper A og Frank V har lejet en autocamper, som de har parkeret ved vores container på havnen, vi er blevet beskyldt for psykisk terror af de lokale, fordi vi spiller vores opvarmnings CD (Los Coronas) hver dag inden vi tager på vandet.
Jørgen Lindhardtsen bor hos en lokal dansker på toppen af bjerget med udsigt over havnen. Resten af os bor på et motel 200 meter fra havnen.

Bådmagsinet:
Gad vide hvad en øl koster i New Zealand, men det får vi nok svaret på når OK-sejlerne går i gang med VM om få dage. Fra (u)pålidelige kilder har vi hørt at danskerne faktisk nyder øl om aftenen?

Newzealands OK-jolle-mesterskab,
75 joller, 11 nationer:
1. Alastair Gair, NZ, 28,7 p
2. Jin Hong-Chul, Korea, 59
5. Jørgen Lindhardtsen, DK, 88 p.
49. Jesper Andersen
52. Frank Visler
53. Jesper Petersen
58. Mogens Johansen