Dr. Hansen’s 3. rapport om kul-master.

 

Davs  Dr. Hansen rapporterer igen

Måske er der nogle der så et lille jubel råb om det var lykkes mig at frembringe en kul mast med den ønskede udbøjning. Det har på ingen måde været lige til masten var en cabon spar for finnjolle. Dette er et lavteknologisk produkt og med en håbløs udbøjning, men ved først at slibe forkanten af den væk og lægge på siden, et glasfiber rør i røven. Dog ikke mindst nogle af dr. Hansen’s hemmelige trylleformularer, blev det et produkt det kan bruges for videre test. Så på trods af frost, lumbago og en dybfrossen jolle testens der.

Målene blev:
¼ ½ ¾ A-B
Bagud 93 126 103 530
Side 78 119 110 440

 

Mine teoretiske mål er:
¼ ½ ¾ A-B
Bagud 95 130 100 540
Side 88 110 99 380

Stort set en lille smule for side blød.

Hvis du er stået af så læs mine foregående skrifter nogle flere gange. Det bliver kun værre.

Se på de kurver jeg har her OK ideal er mine teoretiske mål Casp den tilpassede mast. Hit er min finn vingemast og Alu er min alu-mast.
Det fremgår jo klart at en alu. mast ikke er jævn og mit forsøg ikke er helt skævt. Kik på kurverne et par uger og tænk store tanker.
Jeg har foretaget 2 test sejladser i frisk vind, med henholdsvis mit sejl lavet for min
glasfibermast (tilpasset for min Latini kul mast) og mit sejl for min alu. Mast.

Undskyld jeg har glemt at oplyse at Latini masten er den jeg har sejlet med i efteråret med god succes.

Målene er:
 ¼   ½ ¾  A-B
Bagud    106   150    124     720
Side   96    144   127    580

Den har en god jævn bøjning, men er meget blød.

Sejlet for Latini masten passer næsten perfekt, lavet for en blød mast er det generelt for dybt.
Sejlet for min alu mast har til gengæld den rigtige dybde, men som det med al tydelighed
fremgår af kurverne er det lidt for fladt i bunden og for dybt i toppen. Det vil hurtigt blive rettet før næste test fredag. Min konklusion på dette er at min teoretisk udbøjning er rigtigt +/- noget?.
Som nogle har opdaget udspredte jeg lidt hurtig gylle over nogle der mente at det er umuligt at bygge en mast på 8 kg. de påstår at det vil blive en stivert af kaliber.
Nu kender jeg ikke deres indsigt, men det skal ikke fraholde mig fra at mene at de ikke har gjort deres analyse ordentligt.
Jeg ser to problematikker i dette.
Nogle tror at, hvis en kul mast bøjer som en alu mast må det være det. Dette vil være en fatal fejl. Hvorfor fanden skal vi starte med at udvikle fra A når der er tilgængelig data fra Finn og Europe jollen. Det kan give OK en besparelse på 3 – 4 generationer af udviklingstrin.
Den anden fejl er at etablerede maste fabrikanter og teoretiker tror at det er bare
at lave en ustaget mast. Det er det ikke. De kan uden tvivl fabrikere en mast op 5,5 kg og en engelsk hjemme bygger kan lave en på 5,1 kg. hvis man beregner teoretisk, hvor meget materiale der skal i en mast, og går ud fra en alu. bøjning er filmen allerede knækket, eller masten. Der er nogle der har kæmpet med dette i Finn og Europe. De har ikke kunne gøre det på 10 år, så hvis en engelsk hjemme bygger eller Selden/Procher han gøre det bare sådan er de dygtige.

Jeg har søgt højt og lavt på nettet, fundet en del om kul master, men ingen ting om ustagede master. Det var jo alligevel en del at komme efter. Det mest interessante var om problemer med kul master. Kort vil jeg nævne at det løser ingen problemer bare at hive tegnedrengen op og betale for de dyreste materialer.

Problemet er at årsagen til at kul master knækker er: søjle trykket bliver så stort at laminatet delaminerer. Det har vist sig at selv om de bedste high modulus fibre er dårligere til at optage tryg og det er op til fyld stoffet at holde sammen på masten. Derfor må man når disse eksklusive materialer (der kun kan lægges i længde retningen) bruges komme mere alm. vævet materialer i laminatet for af klare søjle trykket. På netop en ustaget mast er søjletrykket meget stort. Jo bedre materialer man bruger jo større bliver søjletrykket. Forstået på den måde at når forkanten eller luv side på masten ikke giver sig og masten skal bøje vil sammen trykningen på agter/læ siden øges. Det ved man allerede i Finn og Europe jolle.

Så vi er der igen ET KOMPROMIS.

Tak for nu.