Anders mening om D.S.



Som en af hovedkritikkerne har jeg under alle omstændigheder tænkt mig at
deltage i den proces, og set i lyset af at jeg er Pirat og OK-sejler, vil
jeg naturligt være fortaler for disses interesser.

Egentlig er jeg også p....-ligeglad med sejlunionen, men jeg er blevet klar
over at årsagen til, at jeg er ligeglad er, at den i realiteten ikke er til
for sejlerne, men primært er et selvbestaltet bureaukratisk vælde, der kun
eksisterer på grund af den apati og ligeglad-hed blandt de aktive medlemmer,
som unionen selv har forsaget.

Jeg deltog i det meget omdiskutterede Formandsmøde i Middelfart i marts, og
tro mig når jeg siger, det var en farce. På formandsposten har vi
Klister-Peer Bent Nielsen, der klæber hårdt til taburetten, fordi han får
st_dr_ng af at tænke på sig selv i spidsen for det ISAF-møde, som Danmark
skal være vært for til november. Han er idé-forladt, men en uhyggelig stærk
retorikker, der reducerer den øvrige bestyrelse (kredsformændene) til rene
gummistempler.

Som sprællemand nummer to har vi Ålen Dan Ibsen, der om nogen klæber endnu
hårdere til sin stol en Peer, samtidig med at han formår at smutte ud af
enhver egenskabt situation med skindet på næsen, og nogle gange enda bedre.
Dan Ibsen har været generalsekretær i DS i ca. 17 år, hvoraf de første 10
gik udemærket, men siden da er det gået støt nedafbakke. Som Bjarne
nævnerkan man I Jyllandsposten læse artikler om forskellige af Dan´s
meritter, hvor konklusionen nok må være, at det er på tide at vi siger tak
til Dan og finder en ny. Rygtet siger at Dan har et monster af en kontrakt,
der sikrer ham en mille, hvis han skulle blive fyret. Det skal siges at
formanden og generalsekretæren er private venner.

Og hvordan kan DS så fungerer?, Hvorfor er der ikke nogle andre
bestyrelsesmedelmmer der gør noget? Strukturen er således, at kredsformanden
for en kreds, automatisk bliver er medlem af hovedbestyrelsen. Under
Hovedbestyrelsen er der så en række sektorer med forskellige formål, Junior,
Elite, Kapsejlads, etc, og så et forretningsudvalg, der reelt bestemmer over
fordelingen. De fleste kredsformænd har ingen politiske ambitioner, men
ønsker blot at gøre noget godt for sejlsporten. Derfor er de enkelte
special-sektorer ret aktive og der sker sgu noget. Når det så gælder de
tungere sager, formår formandens demagogiske evner at reducere bestyrelsen
til en bunke gummistempler. De gider ikke rode med det drøje arbejde, de vil
være aktive og fremadrettede. DS ligner mere en politisk besættelse end en
union for sejlere.

Det nærmeste gode der er kommet til OK-jollen fra Sejlunionen, er selve
DM-guldmedaljen... hurra. Og så selvfølgelig kompetent træning af Finn Beton
...nå nej, han blev fyret/gået af generalsekretæren, så hans væsen og virke
kan kun tilskrives sin egen entusiasme, og ikke unionens, der nærmest har
modarbejdet ham, siden han begyndte at brokke sig over forholdene. Gud være
lovet at han stadig er på banen.

Ændres Dansk Sejlunion ikke væsentligt i struktur og væsen, burde
Piratjolleklubben og OK-jolleklubben melde sig ud af Sejlunionen under DIF.
Hvad får vi af den, ud over lobbyarbejde vedrørende spildolie, bundmaling og
toiletaffald? Vi kunne så passende melde os ind under DGI - Vi er vel
egentlig motionister, selv om Visler virkelig går til den.

Jeg ser en helt anden proffesionel struktur for mig. Det nye DS skal have en
valgt bestyrelse på 5-7 personer, ikke på 18 mand som idag. Vi skal have en
ansvarshavende direktør, der ikke blot administrerer bestyrelsens ønsker
(som Generalsekretæren), men proaktivt arbejder for at placere sejlsporten.
Vi skal have en informationschef (vi er vel snart det eneste sportsforbund
der ikke har sådan en), der promoverer sejlsporten og dens værdier. Dette
ikke mindst for at styrke og professionaliserer forholdet til sponsorer.
Tænk engang, hver eneste gang Kenneth Carlsen, nummer lort på
verdensranglisten, har tabt en tenniskamp (og det sker sgu tit), lykkes det
Tennisforbundet at få levende billeder og indslag med på begge kanaler,
iøvrigt med et TDC-logo i baggrunden. Til det har jeg to spørgsmål; Hvor
gode er vi i Danmark til sejlsport og hvor tit rapporteres det?

Mine Damer, Sejlsport rummer kvaliteter og værdier, der er dybe og særdeles
tidssvarende, og hvis vi griber det rigtigt an, tror jeg faktisk på
tilstrømning i stor stil... og jeg er sikker på at vi i OK-klassen (og i
Piraten) nok skal få vores andel.



Anders DEN 1117