Jeg skal være ærlig og sige at jeg havde glædet mig til at DM med mange
korte op-ned-op-ned baner i let luft. Desværre lagde vi ud fredag med
ooooop-neeeed-ooooop-neeeeed baner, hvor et skævt opkryds varede ca. 25
minutter. Ret barskt i 10-12 m/s, men det sætter Linds præstation i et
lysende perspektiv. Som det ses af listen, gik det også ret hårdt ud over
deltagerantallet, der faldt med en tredjedel til 3. sejlads, der blev den
sidste fredag selvom 4 var planlagt. Det tog pusten fra mange tyndarme,
der stak af med halen mellem deres tynde ben, og kørte hjem på tynde hjul
med tyndskid. Lidt tyndt.
I øvrigt Tommy, selv Der DobbeltWeltMeister Hitz gik i land efter 2.
sejlads.
Lidt ærgerligt at frafaldet og bortgangen var omfattende, for lørdag var
det ganske vist stadig blæsevejr, men solen var kommet frem, og havde
taget brodden af vinden, og i øvrigt gjort det hele noget mere indbydende.
Efter benhård lobby fra adskillige vinkler, havde dommeren også fanget
ideen med kortere sejladser, endda i en sådan grad, at første sejlads
varede 35 minutter. Banen blev trimmet til en passende længde derefter, og
det blev til en rigtig fed dag på vandet. For mit eget og 5 andres
vedkommende afbrudt lidt tidligt af en unfair BFD i 4. sejlads. Unfair
fordi linjen var skævere end en afdanket Thy-hippie, hvilket medførte at
halvdelen af feltet var over og jeg var så bare iblandt dem der blev
snuppet. Den burde have været skudt af før tid. Nå, Schwamm drüber, som
man siger på tysk, stemningen var høj for det var en fed dag på vandet.
Søndag let luft (endelig), og op-ned banerne kom til sin ret. To spændende
ræs, med meget skiftende placeringer også helt fremme. Det må ha været et
paradis for søkøer, for der var friskt ålegræs overalt på banen. Det var
da også tydeligt at ko-driveren Texas var ude i hjørnerne og spejde efter
søkvæg, uden succes, men tilgengæld fandt han en sjældent set såkaldt
personlig stribe, der sendte ham solidt frem i feltet på sidste lænser i
første.
Alt i alt et herligt DM, på et dejligt sted, i en varm sejlklub, men med
en problematisk dommer/bane håndtering, der, forskyldt eller uforskyldt,
desværre satte sit præg. Næsten alle fik sin etapesejr, Hansen fik en
dykkerklokke for en startlinjekæntring, og Middle-Fritz fik et hæsligt
ophæng hjem til stuen i form af the Middlespeed-monster.
Hvad kan vi lære:
1) op-ned baner til let vejr, trekantbane til blæsevejr – skal kunne
vælges på dagen
2) RIGELIGT med ankre til dommerbåden, eller hvad der skal til. Ventetid
ER dræbende
3) Sejl med eller bliv hjemme. Tyndarme give kun bad vibes
4) Der er håb forude, jo ældre man bliver, jo hurtigere sejler man. Hil
Kejser Jørgen I