- Valg af
Dirigent. Traditionen tro blev det Texas der med sine store
pædagogiske evner holdt styr på forsamlingen.

- Valg af
referent. Kaptajnen blev valgt uden indsigelser.
- Formandens
beretning. Her gengivet i fuld længde.
”Året har været præget af det fortkommende VM, de sidste
meldinger fra Karl Erik sigerat alt er klart.
Der har været en pæn tilgang af nye joller samt medlemmer.
Vi har i vinterens løb deltaget i bådudstillingen i Fredericia,
hvor vi var i kontakt med flere nye potentielle medlemmer, men ligeså
vigtigt tidligere medlemmer der fortsat har deres jolle.
Det sammenholdt med vores aktive hjemmeside, flot styret af
Mogens, gør at vi er synlige. Troels har også kørt en flot kampagne på
Baadmagasinets hjemmeside, med hans skriverier om den hårde vej til VM.
Vi har i bestyrelsen diskuteret hvordan vi fik lidt flere til
at stille op til vores stævner, vi er ikke kommet med noget endegyldigt,
så hvis der er nogen her i forsamlingen der har nogle gode idéer er de
velkomne.
Kun 28 danske deltagere til årets DM, syntes jeg er for lidt,
men det skyldtes måske tidspunktet midt i ferien, men det var nødvendigt
af hensyn til VM. Vi skal sikkert tilbage til første eller anden weekend
i August, det vil jeg gerne have nogle meldinger om under Evt.
Jeg har noteret mig at der er folk der melder sig til stævner
og så ikke møder op. Det kan der være mange gode grunde til, men husk at
betale indskuddet. Således viser vi respekt for det frivillige arbejde
der bliver gjort rundt omkring i klubberne.
Det at sejle jolle er en helårsbeskæftigelse, så der er afholdt
vintertræning i Vallensbæk sammen med Finn-jollerne, med Hestbæk som
træner. I Ebeltoft var der i det tidlige forår træning henover to
weekender med Per Baagøe som træner. Vi skal for den kommende vinter
have genoptaget disse træningsweekender for henholdsvis Øst og Vest. Som
sandsynligvis bliver Vallensbæk/Kaløvig. Jeg har haft et lille møde med
Finn”Beton”, hvor Per Baagøe også deltog, Finn stiller sig meget
positiv. I denne uge har jeg talt med en repræsentant fra Dansk
Sejlunion, som meddeler at Sejlunionen, fremover satser mere bredt, så
vi også fra den front kan få noget hjælp.
Jylland er i fremgang med fem nye medlemmer i Århusområdet, i
Nykøbing Mors har man støbt3 joller i den gamle klubform og man skal i
gang med at lægge dæk på. Jeg er i kontakt med to århusfolk der har
planer om at bygge nye joller i Plywood, den ene er Bådebygger/sejlmager
den anden tømrer med eget værksted, så forudsætningerne er i orden.
Den Gamle delftsform er hentet til lynetten som mon ikke vi
hører noget ny fra den front?.
Vi planlægger DM 2006 i Ebeltoft.
Alt i alt syntes jeg at vores klub er i en positiv udvikling,
vi skal bare have lidt flere ud at sejle.
Tak
- Regnskab.
Blev ikke forelagt generalforsamlingen. Men revisor Frank Hansen havde
set det og kunne godkende det. Jeg husker ikke nøjagtigt beløbet. Men
klubbens økonomi er i god forfatning. Med et stigende medlemstal og en
stigende formue. Pt. 71.000 i kassen.
- Kontingent.
Kontingentet forblev uændret på 250 kr.
- Forslag. Der
var ikke indkommet nogle forslag fra medlemmerne. Forslagene til AGM
blev diskuteret, i en lang kedelig teknisk diskussion. Der blev også
diskuteret VM i 2007 om det skulle være i Polen eller i Warnemünde.
Folk var mest for Warnemünde.(Ref, kommentar: På AGM blev der stemt
for Polen, men efterfølgende bliver der vist i forståelse med Tyskerne
arbejdet for at 2007 bliver Polen og 2008 Tyskland, men det er vist
ikke afgjort endnu)
- Valg af
bestyrelse. Morten Mathiesen og Lindhartsen modtog genvalg.
Kaptajnen blev suppleant. Bestyrelse består således af Per Sørensen
(Formand), Tommy Nordfalk (sekretær), Lindhartsen(Næstformand) Morten
Mathiensen(kasserer), Kaptajnen (suppleant)

- Valg af revisor.
Blev Frank Hansen
- Evt. Ikke
noget videre interessant. Diskussion af Datoen for DM etc.