ok logo

OK-jolle historie

Sådan pumpes Ok-jollen

Steen Kjølhede - DM 1974
Kilde Sejl og Motor

I dag er det ikke mere krydset, der er det vigtigste i OK-klassen. De fleste sejladser bliver vundet på rumskødssiderne, og her er den platte slør af stor betydning, når man behersker pumpe-teknikken, siger den nykårede danmarksmester, Steen Kjølhede.

Kort fortalt går det ud på at bringe jollen til at plane noget før i let og mellemluft. Selve pumpningen foregår ved at trykke kraftigt i skøderne, når man er på toppen af en bølge. Samtidig flytter man vægten agterud og giver båden lidt ror.

Dette er stort set den gamle, kendte plane teknik. Nyt er det derimod, at man også med sin kropsvægt får båden til at krænge skiftevis til læ og luv - så man hele tiden får frisk vind i sejlene. Desuden bruger en del joller alu-bomme. De er stive, således at masten bliver det eneste, der kan bøje. Det giver et strakt agterlig og dermed større trækareal på sejlet.
Ved DM-sejladserne havde Steen Kjølhede en uheldig start, da han i første sejlads startede for tidligt, men alligevel nåede at sejle sig op på 6. pladsen. Den lige så stærkt sejlende Jørgen Lindhardtsen udnyttede situationen, og efter de to første sejladser havde han to 1. pladser. Kun ved at vinde sidstesejlads samtidig med en 3. plads til Jørgen Lindhardtsen gik mesterskabet til Vejle-sejleme.

RESULTATER
1) og danmarksmester Steen Kjølhede, Vejle.(6)-2-1-1-4-l = 11 point.
2) Jørgen Lindhardtsen, Hvidovre.
3) Torben Andrup, Hvidovre.


Ny OK-jolle model
De tre Århus-sejlere, Poul Kirketerp, Benny Moth Sørensen og Finn Jensen, har i vinterens løb bygget sig hver en OK-jolle efter et nyt princip. Med tre lag tyndt finer har de fået siderne buede. Det regner de med vil give et stivere skrog og få båden til at ligge lidt højere på vandet. Poul Kirketerp og Benny Moth Sørensen hører til eliten i OK-jolle og plejer at ligge i toppen af resultatlisterne.
Under sommerens sejladser skal det bliver interessant at se, om den nye model kan bringe forskydninger i den internationale top.


Kommentarer til historien kan tilføjes her