ok logo

OK-jolle historie

Ny i OK-eliten Frederiksværk's hovedkapsejlads

Kilde: Michael Jensen, Sejl og Motor

Det blev den unge Claus Staffe fra Frederiksværk Sejlklub, der i weekenden D. 27. - 28. maj leverede den store overraskelse.
I OK-jolle D 1193 sejlede han sig ind på en delt 5. plads i et 27 joller stort felt. Der var mange anerkendende bemærkninger fra resten af OK-eliten, der benyttede sejladsen som den næstsidste i rækken af udtagelses-sejladser til VM for OK-joller.
Torben Andrup vandt sammenlagt de 4 sejladser, der var placeret med to sejladser om lørdagen og to søndag. Begge dage herskede meget svage vindforhold, og det var efter arrangørernes mening meget heldigt, at vinden var forholdsvis stabil. En enkelt fidus må der dog have været i anden sejlads, søndag, idet Jørgen Lindhardtsen, der normalt er i toppen af klassen, måtte se en andenplads blive reduceret til en 23. plads på et enkelt ben! Dette betød for den dygtige sejler, at han sluttede på en samlet andenplads.
Det er i øvrigt bemærkelsesværdigt, at OK-eliten hovedsagligt kommer fra Hvidovre og har gjort det i snart mere end 10 år.
De 4 første både ved dette stævne kom fra havnene omkring Hvidovre.

Resultater
OK-joller: 4 sejladser. 27 deltagere, 2 - 4 sek/ m vind fra NV.
1. Torben Andrup. Hvidovre. 26 p.
2. Jørgen Lindhardtsen. Hvidovre, 32.7 p.
3. Svend Lehn, Hvidovre. 34,4 p.
4. Klaus Rohr. Hvidovre, 40 p.
5. Claus Staffe, Frederiksværk. 48 p. og Jan Mathiesen, Sønderborg, 48 p.


Kommentarer til historien kan tilføjes her